Mette Lindhardt og Karina Boldsen trak i de fine festkjoler, da de sammen med 300 andre fra Aarhus’ erhvervsliv fejrede et nyt år i en by med vækst. Søren Dahl var aftenens vært, mens adm. direktør hos Epinion, Terje Vammen, fungerede som toastmaster. Gæsterne blev forkælet med en nytårskoncert af Symfoniorkesteret og en lækker menu.
Direktør for entreprenørkoncernen Aarsleff, Ebbe Malte Iversen, blev hædret med Erhverv Aarhus prisen 2016, som blev uddelt for 13. gang. Prisen blev uddelt af borgmester Jacob Bundsgaard og sidste års vinder, Anders Byriel, som er CEO i Kvadrat.
Derudover stod aftenen på netværk mellem de 300 gæster inviteret af Erhverv Aarhus, som tæller 600 erhvervsvirksomheder og 95.000 arbejdspladser.
Læs meget mere om aftenen her!